 |
Dedikation
Som ramt af Amors pile blev jeg fanget i et net
af kærlighed - og det skønt ganske ufortjent.
Jeg troed', jeg forførte, men forførtes ganske let;
hendes styrke hviler i et hjerte åh så rent.
Hun er en evig kilde til inspiration;
derfor stiler jeg til hende min dedikation:
Tak, du skønne, for at du med skøre mig vil trækkes;
for at du har vækket, hvad jeg troed' ej ku' vækkes;
for at du kan elske mig trods mine sære vaner;
din kærlighed betyder mere, end du sikkert aner.
Sammen skal vi dele; dage, nætter - lange, korte.
Til dig jeg dedikerer alt:
Jeg elsker dig, min Dorte!
© René Strunch 2005 |